Traditionen tro blev fastelavn fejret på Haderslev Kristne Friskole, inden vinterferien meldte sin ankomst. Dagen bød på farverige udklædninger, glade børn, god stemning og selvfølgelig lækre fastelavnsboller bagt af skolens 6. klasse. Allerede fra morgenen af var der festlig stemning på skolen, da 0. klasse mødte ind udklædte og klar til en dag fyldt med leg og fejringer. Resten af indskolingen var også pyntet og parat, og der var hurtigt fyldt op med alt fra superhelte og dyr til hjemmelavede og kreative kostumer.
Stemningen var høj, og både små og store viste stor entusiasme for traditionen. På HKF går eleverne altid op i deres udklædning, og i år var ingen undtagelse. Skolen summede af fantasifulde og kreative kostumer, og eleverne havde lagt stor omhu i detaljer og sjove kostumer. Som afslutning på festen blev årets bedste udklædninger kåret. Vinderen blandt de store blev Pelle fra 5. klasse, der imponerede alle med sin imponerende udklædning som brandbil – et kostume med lysfunktioner, der gjorde det ekstra spektakulært. Hos de yngste løb Jane fra 0. klasse med sejren i sin kreative udklædning som Titanic, der endda kunne sige lyde.